afasi-assistent.dk - sproglige programmer - skriv og gentag - opsætning

Skriv og gentag

Opsætnings-programmet

I denne setup skal man ikke vælge nogle billeder eller lyde. Hvis sætningen skal siges af programmet, skal det ske via CD-ORD. Man kan høre om CD-ORD kender alle ordene ved at trykke på knappen med højttaleren.

Øverst indtaster man en forklaring til opgaven, som altid vises. I næste felt indtastes nogle valgmuligheder som hjælp. Man kan her vælge, om dette skal vises fra start eller først efter fejl i check-boksen "Vis model-ord fra start". I næste felt skriver man en indledende sætning. Denne hjælper til at indsnævre konteksten. Dette er vigtigt, da man skal tænke på, at programmet kun godkender et bestemt ord som korrekt. Det skal altså være helt entydigt ud fra forklaringen, denne indledende sætning og sætningen, der skal udfyldes, hvad det er for et ord, der mangler. Dernæst kan man indtaste starten af den sætning, eleven skal skrive af, herefter det ord, som skal mangle og repræsenteres af en streg og til sidst den sidste del af sætningen. Hvis det manglende ord skal være i starten eller slutningen af sætningen, lader man blot start eller slut sætnings-feltet være blankt.

I nederste venstre hjørne er der knapper, som tillader, at man kopierer hhv. forklaring og model-ord fra aktuelle opgave til alle opgaver i sættet. Dette er naturligvis kun relevant, hvis opgaven rent faktisk kun indeholder en bestemt type opgave, med et bestemt udvalg af manglende ord.

Trænings-programmet