afasi-assistent.dk - forløbsopsætning - CD Ord 2

CD Ord 2

CD Ord 2 er 35.000 ord som er indtalt professionelt, og som ligger på CD (kan kopieres til harddisk), og som har et effektivt søgesystem. Dette system kan bruges direkte af Afasi-Assistent. Af hensyn til plads og hurtig søgning er disse ord digitaliseret i ret lav kvalitet, og speakeren taler ret hurtigt. Det er derfor ikke lige velegnet til alle elever. Men især i opgaver, hvor man bruger sætninger, vil den øgede kontekst gøre at ordene er absolut anvendeligt. Og det er jo en stor fordel at næsten ethvert ord, man kunne få brug for findes.

For at bruge CD-ORD skal du have det installeret og aktiveret (se CD ORD's brugervejledning). Afasi-Assistent gør så det, at når den møder et ord, hvor der ikke står den sædvanlige .wav ekstension (hvis der f.eks. står "bil" i stedet for "bil.wav", så forsøger den at afspille fra CD-ORD i stedet for. Det vil sige, at i opsætningsprogrammerne lader du være med at hente en lydfil fra disk, i stedet skriver du blot et ord. F.eks. skriver du "hest" i stedet for "hest.wav". For at du kan checke at ordet faktisk findes med CD-ORD, kan du afprøve ordet ved at trykke på den lille knap med højttaler-symbolet til venstre for feltet, hvor du har skrevet lyd-navnet:

Hvis ordet ikke findes, vil CD Ord sige "Jeg staver..." og stave ordet, ellers vil du blot få det at høre. Hvis CD-Ord ikke er installeret, vil programmet ingenting sige.

CD-Ord 2 er udviklet af og forhandles af Mikro Værkstedet.

CD-Ord kan også fås i en version 3, med et endnu større ordforråd.

Forslag til træningsforløb