afasi-assistent.dk - forslag til brug - anomi

Anomi

Kombineret træning

Skriftlig relæ teknik

Kombineret semantisk og fonologisk træning med skriftlig ordmobilisering

Anomi (ordmobiliseringsbesvær) kan have mange forskellige årsager. Der vil derfor være afasiramte, som har mest glæde af semantisk træning, mens andre har mest glæde af fonologisk orienteret træning. Flertallet vil dog formentlig profitere mest af en blanding af disse to metoder. Man kan vælge at træne en 20-25 ord, først med forskellige semantiske (betydningsmæssige) opgaver, derefter mere lydligt orienterede, for at slutte med skriftlig benævnelse (som synes at kunne generaliseres til mundtlig benævnelse). Nogle afasiramte kan have glæde af på egen hånd at gentage de ord, computeren siger. Terapeuten må vurdere, om dette skal tilrådes eller frarådes. Er den afasiramte god til at gentage, er det en god ide; er den afasiramte ikke det, kan det formentlig gøre skade at gentage forkert.

1) "Vælg billeder til ord" - opgaver der skal vælges et af fire billeder, som er nærtstående semantisk. F.eks. målord "hund", distraktorer "kat", "løve", "hest". Først gives opgaver hvor målordet både siges (af computeren) og vises i skrift. Derefter opgaver hvor ordet hhv. kun siges eller vises i skrift. Man kan passende have et kriterium på 3, dvs. at hver opgave skal være klaret korrekt i første forsøg tre gange i træk, før den udgår af opgavesættet.

2) "Vælg ord og billede". Her vises billede af målordet, det rigtige ord vises, og eller siges sammen med en semantisk distraktor. Man kan passende begynde med f.eks. at vise et billede af en kat. På to knapper står hhv. "kat" og "hund", og computeren siger hver af disse ord, alt imens den associerer det talte ord til det skrevne ved at vise en ramme om knappen, hvis ord den oplæser. Som ved første opgave kan man gå videre til rene læse-opgaver og rene lytte-opgaver.

3) Nogle afasiramte kan have bruge for ekstra træning i semantisk specificering. De kan træne med "Billeder og egenskaber". Her vises som i den første type opgaver ("Vælg billeder til ord") fire billeder, men nu siges mål-ordet ikke, til gengæld står navnet på hver af de fire billeder. Det der siges og/eller vises i skrift er derimod en beskrivelse af egenskaber ved målobjektet. Opgaven kan f.eks. være at finde ud af "den spinder og jager mus" - at det er katten, og ikke en hund, en løve eller en hest.

4) Lydlig træning kan starte med at to ord skal skelnes, som ligger lydligt tæt på hinanden: "Lydskelnen: ord". Der vises et billede af målet, f.eks. omtalte "kat". Et lydligt distraktor-ord kan så være "hat". Computeren siger de to ord, samtidig med at den markerer, hvilken knap hvert ord hører til, så man kan angive sit valg. I nogle tilfælde kan det være ganske vanskeligt at finde på gode distraktor-ord.

5) Lydlig træning kan gå videre med at finde f.eks. første bogstav i målord: "Minimale par". Der kan vises et billede af en kat, og evt. kan man også lade computeren sige "kat". På skærmen vises ordet uden første bogstav "_at". Neden under er der to knapper med "k" og "h", som høres, når man trykker på dem (man kan enten vælge tilnærmet "lyd" eller "bogstavnavne" alt efter teoretisk præference). Man vælger ved at flytte op med knapperne med opadpegende pile. Næste trin kan være, at lydene kan høres uden at bogstaverne kan ses, og at der skal vælges bogstaver, uden at lydene kan høres.

6) Efter at have trænet både semantisk og lydligt er det på tide at træne "Skriftlig benævnelse". Man kan her starte med opgaver, hvor ordet blot skal "skrives af" og endda med kun de bogstaver, som skal bruges i ordet, vist på skærmen. Man kan gå videre uden afskrivnings-model (men hjælp ved fejl), men stadig med få bogstaver. I begge tilfælde kan man også lade computeren sige målordet. Derefter kan man lade computeren være stum, og kun vise billedet (det kan være problematisk, fordi et billede oftest kan repræsenteres af forskellige ord, men midt i et træningsforløb ved den afasiramte godt hvilket ord, der ønskes til billedet). Videre kan man lade den afasiramte vælge mellem alle alfabetets bogstaver. Om de sidste trin skal med afhænger naturligvis af graden af den afasiramtes agrafi. Det er dog klogt ikke at være for pessimistisk, når forløbet planlægges. Ved et forløb som ovenstående vil mange, som ellers ikke kan skrive mange ord, faktisk lære at skrive de relevante ord pga. den massive overindlæring, der her er tale om. Man bør dog engang imellem sikre sig, at den afasiramte ikke sidder helt fast et sted i forløbet.    Top 

 

Anomi - skriftlige relæteknikker

Skriftlig output som mål

Nogle afasiramte, som intet siger, kan have relativt god læseforståelse samtidig med en rigtig god auditiv forståelse. Man kunne derfor håbe at man også kunne opbygge et grafemisk output (hvis der ikke synes at være håb om at genetablere verbalt output). Programmerne med billedbogstaver sigter på at genskabe lyd-bogstav associationer med en gammelkendt teknik. Man kan starte med "Billed-alfabet", hvor computeren f.eks. siger "d som diamant" og viser et "D" med en diamant i. Næste trin er "Alfabet-hjælp", hvor rigtige bogstaver vises. Først kan de rigtige bogstaver vises sammen med billed-bogstaverne. Som næste trin vises de rigtige bogstaver alene, og billedbogstaverne dukker først op i tilfælde af fejl.    Top 

Forslag til træningsforløb: Agrammatisme