afasi-assistent.dk - sproglige programmer - lydproduktion

Lydproduktion

Teoretisk baggrund

Programmet bruges til at træne lydproduktion. Det er beregnet til de afasi-ramte, som det egentligt er vanskeligst at hjælpe via computer, de som har en eller anden form for vanskelighed ved udtalen af lydene. Det kan omfatte, hvad nogen kalder et "tale-apraktisk" aspekt og det som nogle kalder et "afferent" aspekt af afatiske vanskeligheder. Ideen med at se mundstillinger er vist oprindeligt Luria's - i hvert tilfælde er Luria den kendteste fortaler for dette og han har en teori om, hvorfor det skulle hjælp. Ved hans såkaldte "afferent motorisk afasi" (afferent er en betegnelse for indadførende nervebaner) mener han at den afasi-ramte har vanskeligt ved at mærke sin egen mundstilling. Han bruger derfor et alternativt system som involverer diagrammer og brug af spejl.

Den aktuelle udgave er forsimplet og viser f.eks. ikke mundstillinger "gennemskåret". Endvidere ligger de simple øvelser langt fra en lingvistisk korrekt eller fuldstændig redegørelse for lydene i ordene. Man kan evt. sætte et spejl op ved siden af computeren, så eleven kan sammenligne sin egen mundstilling med diagrammet. Det må kraftigt anbefales at eleven overvåges særligt omhyggeligt i starten, når dette program bruges, og evt. får ekstra instruktioner af terapeuten for at sikre imod fejlindlæring.

Opsætnings-programmet Trænings-programmet