afasi-assistent.dk - nonverbale programmer - vende-spil

Vende-spil

Teoretisk baggrund

Vende-spil er udviklet som et program til placebo kontrol til forskning, dvs. med den hensigt ikke at træne noget! Det skal straks understreges, at man ikke kan forvente en bedre hukommelse af at træne Vende-spil; dårlig hukommelse kan næppe trænes direkte, i stedet bør man arbejde med strategier til bedre indkodning i hukommelsen og brug af hjælpemidler som kalender mm.

Muligvis kan man dog bruge Vende-spil programmet som løftestang for andre typer af opgaver, f.eks. hvis der ikke er det samme billede på de to kort som skal matches. I den nuværende udgave kan der kun være billeder på kortene, så der er ikke mulighed for at lave ord-billede opgaver (med mindre man skriver ord og gemmer dem som billeder, som så sættes ind i opsætnings-programmet).

For ikke at friste til irrelevant brug af programmet vises det ikke i "Enkelt-start" menu-programmet, men der er adgang til det fra Forløbs opsætnings-programmet.

Opsætnings-programmet Trænings-programmet