afasi-assistent.dk - forslag til brug - orale forstyrrelser

Orale produktionsforstyrrelser

Afasi-Assistent har begrænset anvendelse for svære orale produktionsforstyrrelser, som de kan ses ved Broca's afasi. Programmet kan ikke evaluere, hvad eleven siger. Men der er dog to muligheder.

1) Elever kan studere simple skemaer af mundstillinger og sammenligne sin egen tale, som kan optages i programmet Lydproduktion.

Programmet kræver, at eleven i rimelig grad er i stand til at sammenligne det indtalte ord med det han/hun selv taler ind på computeren. Båndoptager-funktionen i programmet er simpel, og kan bruges af de fleste. Det kræver en mikrofon og at terapeuten kan indstille mikrofon-optagelse i det mixer-program, som følger med det lydkort, som computeren har indbygget.

2) For de elever, som er relativt bedre skriftligt, kan man satse på at bedre kommunikation gennem skriftsprog.

Her kan man træne bogstav-lyd association med "Billed-alfabet" og "Alfabet-hjælp". Man kan gå videre med at arbejde med lydlig bevidsthed i "Lyd-skelnen" og "Minimale par". Endeligt kan man træne egentlig skrivning med "Skriftlig ordmobilisering". For elever, som er gode til at skrive, kan man lade dem gentage sætninger, de har skrevet med "Skriv og gentag".

Fælles funktioner ved opsætning